torsdag den 19. juni 2014

Lige en kort opdatering her fra Palm Gardens, mens der stadig er forholdsvis roligt. I tirsdags mødte vi lille Vega for første gang (og faktisk er hun ikke rigtigt en Vega endnu, synes vi, men tværtimod en Noks, som er hendes kælenavn her) og det var en helt fantastisk, hektisk og rørende dag! Den lille Noks er en glad og smilende lille trold med masser af gåpåmod og energi. Hun har to små fine tænder i munden, stavrer afsted på sine små ben, pludrer på livet løs og elsker, at hænge med hovedet nedad ;-) Plejefamilien som hun er hos, Skip og Sheila, er helt enormt søde og meget varme mennesker, som tydeligvis vil gøre alt for de små pus og deres (kommende) mødre og fædre.
Udover Skip og Sheila er der tilknyttet 6 plejere, som passer børnene (der er seks babyer i alt) og en del frivillige, som vi også har mødt flere af. Bla. Demi, som havde Noks med hjemme til jul og som har givet mig et usb stik fyldt med billeder og videoer af den lille trold. Og så har hun allerede fået en masse gaver og jeg kan nærmest ikke holde styr på hvad der er fra hvem. Men alle er vilde med lille Noks og har tydeligvis givet hende masser af omsorg og kærlighed. Der var mange våde øjne i tirsdags, da flere af de frivillige skulle sige farvel <3


Igår var vi så sammen hele dagen og ude og gå en tur i klapvogn og det var tydeligvis meget, meget spændende, men også helt nyt og lidt farligt ;) Det var meget stort, at se genkendelsen i hendes ansigt, da vi kom om morgenen og hun stod i hendes tremmeseng og ville op til mor <3 Og det var så tilsvarende svært, at skulle sige farvel til hende i går aftes, både for hende og mig. Men heldigvis var det sidste gang, at vi skulle sige farvel til hende. I dag er nemlig dagen, hvor vi får hende med på Palm Gardens og det bliver virkelig helt fantastisk!!

8 kommentarer:

  1. Åhhh hvor fantastisk.... Sender jer alle de kærligste tanker❤️

    SvarSlet
  2. Åh kære Mie, så sad jeg lige der med tårer i øjnene midt i toget på vej hjem fra en censordag i Roskilde, hvor ér det dejlig læsning :)

    kh Jeanette

    SvarSlet
  3. Kære Mor Mie (og mormor)

    Åh det bliver så stort i morgen og bare det at tænke hvad du / I skal opleve i morgen, bringer ens egne minder frem (ja og tårer). Sender dig jer de bedste tanker,, for nu er det snart at du får dit skønne Vega / Noks. Charlotte

    SvarSlet
  4. Kære Mie, hvor er det dejligt at læse og hvor er det skønt at overgangen er blid, så hun når at se dig an. Og hvor er det rørende at læse om kærligheden dernede, det er dejlige minder at have.

    Knus Sanne

    SvarSlet
  5. Det lyder fantastisk Mie, er bare så glad på dine vegne :-)
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  6. Kære Mie
    Læser først dine tanker og dagbog nu og sidder med et stort smil og tårer i øjnene.
    Det er smukt og gribende og så livsbekræftende.
    Sender jer alle tre masser af tanker og knus
    Kærligst fra "sektmedlem"
    ♥Sofie

    SvarSlet
  7. Hej Mie. Dejligt at kunne følge lidt med i " fødslen " af lille Vega. Knus Toni

    SvarSlet
  8. Håber alt er okay!. Tillykke med hinanden!

    SvarSlet