Betten sover eftermiddagslur og jeg ser
derfor mit snit til lige, at få skrevet et par linjer, mens jeg
sidder og nyder solen. Vega har haft et par dage og nætter, hvor hun
har været lidt småsyg med feber og opkastninger, men i dag går det
meget bedre og der er fart over feltet og godt gang i mundtøjet
igen, så det er jo dejligt. Den anden dag tog vi ind til Durban igen
og gik en tur på den lange, flotte strandpromenade. Det var skønt,
at se noget andet end La Lucia og livet som leves inde i byen er helt
anderledes end her. Vi gik bare op og ned af promenaden, sugede
stemningen til os, spiste en lækker frokost, drak kaffe i solen da
den lille sov, fik købt lidt forskellige souvenirs til minde om
vores tur til Durban og så kunne vi glade og tilfredse vende næsen
mod La Lucia igen.
Imorgen skal vi jo i retten og det
bliver virkelig dejligt, at få det overstået. Det er en stor ting,
fordi det ligesom er det, som gør, at det nu er helt fuldstændigt
officielt og uigenkaldeligt, at vi skal være sammen. Det er ikke
noget jeg som sådan er nervøs for, men har da alligevel lidt
sommerfugle i maven over det. Så det bliver dejligt, at komme om på
den anden side af det. Og så skal det selvfølgelig fejres med en
flaske champagne, som allerede ligger på køl :-)
Onsdag ved middagstid flyver vi så til
Johannesburg, hvor vi skal være den sidste uges tid, bl.a. for at få
lavet dansk pas på ambassaden til Vega, så jeg kan få hende med
hjem ;-)
Vi er efterhånden også ved, at være
klar til, at komme videre herfra og faktisk så er vi også begyndt
så småt, at glæde os til at komme hjem igen. Jeg glæder mig til,
at komme hjem til lejligheden på Nørrebro og stille og roligt få
en hverdag op at køre sammen med min lille Vega.
Det bliver skønt <3
Overordnet fungerer tingene fint nok
her på Palm Gardens og vi bevarer optimismen, men ekstremt dårlig
internetforbindelse, hunde der skider over det hele og mangel på
køkken og køleskab er også ved, at sætte os på en prøve.
Køkken/rengøringsdamen er dog den sødeste dame, som gør alt hvad
hun kan for os, indenfor de rammer, som tydeligvis er sat for hende.
Er spændt på det sted vi skal bo i
Joburg og hvordan omgivelserne er dér.
Det må være slut for nu. I morgen får jeg endelig lov til, at vise billeder frem af min lille zulu prinsesse :-)
Ser frem til billeder af prinsessen :)
SvarSletHåber champagnen er poppet og smager ekstra skønt i dag.
SvarSletOg kom så med fotos vi vil se prinsessen❤️😉